Den religiøse udvikling i Danmark

Udført af Karl Juul Christensen. Står i Brovst på arealet mellem Brovst Bibliotek og Bratskov.

Billede af den religiøse udvikling i Danmark 

Da Karl Juul Christensen døde i 2006 valgte enken at sælge huset til daværende Brovst Kommune. I den forbindelse donerede hun nogle af de mange stenskulpturer i parrets have til Brovst Kommune. Disse skulpturer pryder arealet mellem Brovst Bibliotek og Bratskov.

I Karl Juuls egen have stod skulpturerne i rækkefølge, der symboliserer danskernes bevægelse fra hedenskab til kristendom. Da skulpturerne blev flyttet til deres nye placering, blev de ved en fejl stillet i forkert rækkefølge. 

Om Karl Juul Christensen

Han blev født i 1924 og var i årevis sognebibliotekar i Halvrimmen. I de fleste af sine leveår boede han sammen med sin kone i Arentminde. Karl Juuls store passion var stenhuggerarbejde. Han har lavet over 100 stenarbejder.